Spring til indhold

Sankt Hans 23. juni kl. 17-20.

Sankt Hans folkefesten er blevet en fast tradition på “Kirkemarken” på Himmelev Kirkegård, hvor vi har lavet et stort

Fælles Sankt Hans-bål.

Det afvikles af Himmelev Kulturcenter, Himmelev Sogn og Vigge-spejderne, der igen er gået sammen om at arrangere årets festlige begivenhed i Himmelev.

Kom og vær med til at fejre midsommeren med en Sankt Hans fest på Himmelev Kirkegård.

Vi har sørget for mageløs musik af Stine Michel & CO. De underholder først med et børnevenligt program – og senere på aftenen er der musik til de voksne.

Himmelev-Veddelev Gymnastikforening giver os en skøn opvisning med deres gymnaster – og sælger kage, kage og sodavand.

Du kan komme fra kl. 17. Medbring gerne picnickurv og tæppe til at sidde på!

Musikken spiller 17:30-18:30 og igen 19:00-20:00

Bålet tændes kl. 19. 

Kulturcentret sørger som altid for os med deres grillpølsebod.

Vi griller og sælger pølser med brød for 25 kr. Betales med MobilePay.
I skal selv have drikkevarer med.
Vi er klar senest kl. 17.

Vi glæder os til at se mange af jer med familie og bekendte.

Vi beder igen i år om et bidrag fra alle voksne deltagere på kr. 25,- Pengene er et beskedent bidrag til musik og lydmand.